Vis det fulde website

EnergiWatch

Vidne i industrispionagesag var ikke interesseret i Velux-papirer

Et bestyrelsesmedlem i polske Fakro bekræfter, at en tysk forretningsmand under et møde i Karlsruhe havde papirer om Velux med.

Foto: Velux/PR

Hvad skete der, da en tysk forretningsmand, et bestyrelsesmedlem i det polske vinduesfirma Fakro og en polsk kvinde 31. marts 2016 holdt møde med en stak papirer på Hotel Rio i Karlsruhe i Tyskland?

Ifølge anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi forsøgte den tyske erhvervsmand at sælge hemmeligheder om danske Velux - der er kendt for sine ovenlysvinduer - til konkurrenten Fakro.

Men fredag fortæller det tidligere bestyrelsesmedlem i Fakro, at mødet handlede om, at erhvervsmanden kendte en højtstående medarbejder i Velux, og at chefen i Velux ønskede et møde med Fakros øverste chef, Ryszard Florek.

Det var muligvis, fordi Velux-chefen ville give nogle dokumenter til Florek.

"Mødet drejede sig om, at han ville skabe kontakt til Florek," siger Krzysztof Kronenberger, der toner frem på en skærm i Retten i Helsingør via videoforbindelse fra Polen.

Var det med henblik på at overdrage dokumenter, vil anklager Robert Hansen vide.

"Ja," svarer han.

Krzysztof Kronenberger afviser, at han på forhånd vidste, at mødet i Tyskland skulle handle om Velux.

Og han gentager flere gange, at han ikke har fået nogen dokumenter, og at han ikke var interesseret i de Velux-dokumenter, som tyskeren havde med på mødet.

"Jeg sagde, at jeg ikke var interesseret i dem," siger den Fakro-ansatte.

Ifølge Krzysztof Kronenberger ville erhvervsmanden med dokumenterne sandsynliggøre Velux-chefens viden om Velux.

Den tyske erhvervsmand er sammen med en tidligere Velux-chef tiltalt for at forsøge at sælge erhvervshemmeligheder om Velux. De nægter sig begge skyldige og er beskyttet af navneforbud.

Erhvervsmanden har ifølge mediet Finans på et tidligere retsmøde fortalt, at han mødtes med Fakro, fordi han gerne ville have en opgave til det firma, han repræsenterede og også ejede en betydelig del af.

Omvendt har den polske kvinde forklaret, at hun agerede tolk, og at hun hjalp med at oversætte en større stak papirer om Velux - nogle oplysninger var dog overstreget.

Ifølge hende forlangte erhvervsmanden en million euro for papirerne. Kronenberger var ikke interesseret, men ville bringe oplysningerne videre til Fakros øverste chef, Ryszard Florek, har kvinden forklaret.

Kronenberger fortæller da også, at han fortalte Florek om mødet.

Den polske kvinde var den person, der i 2016 gik til Velux og fik sagen til at rulle.

Rockwool/ABG: Benspænd for EU-budget skidt nyt

Velux' regnestykke: Skjulte optagelser og hemmelige filer kunne give milliardtab

Tip om spionagesag satte ledergruppe i Velux under mistanke

Rivalens formand afviser at have fået tilbud om Velux-papirer

Kvindeligt kronvidne: Prisen for Velux-hemmeligheder var 1 mio. euro

Velux-retssag rusker op i gammel affære

Skiftende forklaringer: Hovedperson i Velux-sag tilstod ulovlige hensigter til politiet

Forsøgte tidligere Velux-chef at sælge forretningshemmeligheder til konkurrenten? Nu begynder retssagen

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra EnergiWatch

Job

Se flere jobs