Vis det fulde website

EnergiWatch

Prisen på klimalovens rygrad er 12 mia.

I takt med at klimahandlingsplanerne tager form analyserer Energinet behovet for netudbygning. Den foreløbige prislap er på 12 mia. og vil kræve flere dusin nye højspændingslinjer centreret omkring Vestjylland og Lolland-Falster.

Meget mere strøm skal i de kommende år transporteres rundt i Danmark, og derfor kan danskerne se frem til flere af disse i landskabet. | Foto: Søren Vendelbo/IND

Hvad kommer vejen til en 70 pct. reduktion af den danske CO2-udledning frem mod 2030 til at koste?

Spørgsmålet har blafret i vinden siden regeringens klimalov kom på plads og i takt med, at der bliver præsenteret nye klimahandlingsplaner, falder flere brikker på plads til at give et endegyldigt svar.

Nu er systemoperatøren Energinet så kommet med svaret på et afledt spørgsmål: Hvad kommer det til at koste at forberede elnettet til den elektrificering, som skal gøre opfyldelsen af klimamålet muligt?

"Vi forventer, at det kommer til at koste 12 mia. kr.", siger Hanne Storm Edlefsen, områdeleder for strategisk planlægning i Energinet.

Svaret kommer i en ny langsigtet behovsanalyse for udbygning af elnettet frem mod 2040. Årsagen er det politiske fokus på elektrificering og grøn energi.

"Prisen er et skøn baseret på det, som vi allerede ved er vedtaget i klimahandlingsplanerne. Der er en del usikkerhed behæftet med udbygningen af vedvarende energi og især solenergi, samt hvor omfattende der satses på PtX. Især de elementer kan medføre ændringer, hvor der vil være tale om den samme netstruktur, hvor prisen kan ende med at blive lidt højere."

De nødvendige udbygninger

De 12 mia. dækker ikke over opførslen af de anlæg, som skal tilvejebringe CO2-reduktionen, eller eventuelle udlandsforbindelser fra fremtidige energiøer.

Det dækker udelukkende over de nye beskrevne forstærkninger i transmissionsnettet frem mod 2040, som Energinet vurderer, vil være nødvendige. Dermed dækker prisen heller ikke allerede planlagte investeringer.

"Der er seks områder, hvor vi er meget sikre på at nettet skal forstærkes. Det er eksempelvis i Østjylland og omkring København på grund af øget strømforbrug. De første fokusområder for os bliver dog Vestjylland og Sydsjælland. Årsagen er havvind og en ny energiø i Nordsøen, samt den massive mængde nye vedvarende energi på Lolland-Falster, hvor strømmen skal transporteres mod København," siger Hanne Storm Edlefsen.

I alt foreslår Energinet yderligere netforstærkninger til 12 mia. for at gøre klar til de nye vedtagne energiprojekter. | Foto: PR / Energinet
I alt foreslår Energinet yderligere netforstærkninger til 12 mia. for at gøre klar til de nye vedtagne energiprojekter. | Foto: PR / Energinet
 

I Vestjylland vurderer Energinet, at der kan blive brug for en ekstra 400 kV-ledning på den i forvejen planlagte masterække mellem Endrup og Idomlund og en helt ny to-systems 400 kV-forbindelse mellem Askær og Skovstrup.

Begge linjer skal bygges for at håndtere den massive udbygning af havvind i Nordsøen de kommende år, skriver Energinet.

Derudover skal nettet styrket med en række højspændingslinjer på 150 og 132 kV, der forbinder 400 kV-linjerne til Herning, Struer og Lem Kær.

Det andet store fokuspunkt for Energinet er Sydsjælland, hvor en voldsom vækst af vedvarende energi på Lollands-Falster vil kræve op til 11 nye kabelforbindelser af 132 kV, samt muligvis en ny 400 kV-forbindelse gennem Midtsjælland fra Bjæverskov til Hovegård.

Energiøernes X-faktor

Når Energinet understreger, at den nuværende plan for netudbygning er behæftet med væsentlig usikkerhed, hænger det sammen med syvmileskridt mod en 70 pct. reduktion.

På dette tidspunkt for et år siden var danske energiøer og PtX-anlæg eksempelvis en vision skitseret på en pamflet fra Ørsted. I dag er det realiteter med mere eller mindre konkrete politiske planer for implementering.

Med handlingsplanen for energi- og forsyningssektoren blev det eksempelvis vedtaget, at to energiøer på i første omgang 4 GW skal bygges i Østersøen og Nordsøen inden 2030.

Med et pennestrøg skulle Energinet finde plads i det danske elnet til dobbelt så meget havvind, som der er i dag.

"Energiøerne kommer naturligvis til at have rigtig meget at sige for netplanen, og det kommer i høj grad an på, hvor de nettilsluttes. Det spiller naturligvis en stor rolle, hvis strømmen skal transporteres til et allerede belastes område," siger Hanne Storm Edlefsen.

Det er ikke den store hovedpine på Vestkysten, hvor der i forvejen på grund af havvindparker som Thor og de kommende Vesterhav Nord og Syd skulle netforstærkes.

Vestjylland skal gøres klar til store mængder havvind. | Foto: PR / Energinet
Vestjylland skal gøres klar til store mængder havvind. | Foto: PR / Energinet
 

Historien er til gengæld en noget andet for energiøen i Østersøen.

Hovedpinen ved Køge og Roskilde

De mest naturlige steder at tilkoble energiøen på Bornholm vil være ved de stærke knudepunkter i nettet omkring København og på Østsjælland. Energinet fremhæver Bjæverskov, Hovegård og Avedøreværket som oplagte steder.

Hvor energiøen tilkobles vil have enorm betydning for det kritiske punkt, hvor det københavnske net møder det sydsjællandske; Køge/Roskilde-snittet, som det kaldes indenfor murene i Energinets hovedkontor i Erritsø ved Fredericia.

Her står Energinet med lidt af en hovedpine. Nord for snittet er der nemlig et stort forbrug og begrænset produktion i hovedstadsområdet, mens det stik modsatte gælder syd for snittet på Lolland-Falster.

"Her sidder vi med en række scenarier, for der er tale om nogle rigtig svære knudepunkter, hvor den præcise nettilslutning kommer til at have en meget stor indvirkning på, hvordan netforstærkningen skal ske i området. Hvis man eksempelvis går i land ved Avedøre, skal man både forstærke det punkt og selve Køge/Roskilde-snittet," siger Hanne Storm Edlefsen og påpeger, at udlandsforbindelser fra energiøer ligeledes kan ændre planerne fuldstændig.

Foreslået udbygning mod 2040 på Sydsjælland. | Foto: PR / Energinet
Foreslået udbygning mod 2040 på Sydsjælland. | Foto: PR / Energinet
 

Ukendt indvirkning på tariffen

Tiderne med store forkromede planer for de kommende årtier er forbi for Energinet. De er nok kommet med det første bud på, hvordan rygraden til vejen mod klimamålet skal se ud, men det bliver ikke det sidste.

"Vi kommer løbende til at lave nye planer, for det ændrer sig konstant. Forestil dig eksempelvis at Danmark bliver et foregangsland for brintproduktion med en stor eksport til eksempelvis Tyskland, som har lanceret en brintstrategi. Så får vi et markant større strømforbrug i Danmark. Det modsatte kan også blive resultatet. Vi vil løbende tage bestik af situationen, men dette er vores foreløbige plan, hvor vi forventer, at vi kommer rigtig langt med udviklingen," siger Hanne Storm Edlefsen.

Nu hvor der er kommet et bud på, hvad tilvejebringelsen af en vej mod 70 pct. reduktionsmålet kommer til at koste, er spørgsmålet så, hvor meget det vil kunne mærkes på tariffen.

"Det er svært at sige, om tariffen vil stige. Man kan i hvert fald ikke tage de 12 mia. og lægge dem oveni tarifferne. Netudbygningen vil få tariffen til at stige, men omvendt vil et højere strømforbrug presse tariffen ned per kWh. Så den endelige påvirkning er ikke opgjort endnu, men det vil vi selvfølgelig gøre løbende."

Siemens Gamesa-park dødstarter net

Energinet-direktør får europæisk toppost 

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra EnergiWatch

Job

Se flere jobs