Vis det fulde website

EnergiWatch

Tvivl om Panasonics Tesla-partnerskab giver genlyd i Tokyo

Tesla planlægger at producere batterierne til sine biler internt, hvilket den japanske batteripartner kan mærke på børsen.

Foto: JUSTIN SULLIVAN/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA

Teslas planer om at fokusere på batteriproduktion internt rammer den årelange japanske batteripartner, Panasonic, der for anden dag i træk må tage mod øretæver på børsen i Tokyo.

Tesla-topchef Elon Musks oplysninger om, at elbilproducenten presser på for at fremstille et nyt 25.000 dollar-køretøj med interne batterier, der skal reducere de relaterede produktionsomkostninger med mere end 50 pct., får Panasonic-investorerne til at slå sig i tøjret.

Tesla vil producere tilstrækkelige batterier til 1,4 millioner køretøjer, hvilket svarer til cirka tre gange så meget, som koncernen på nuværende tidspunkt køber fra Panasonic.

Den seneste udvikling rammer Panasonics batteriproduktionsforretning, der ellers har banet vejen mod rentabilitet efter mange år med røde tal på bundlinjen.

Investorerne frygt for skæbnen for partnerskabet med Tesla fik onsdag Panasonics aktie til at falde 3,7 pct. og dykket fortsætter torsdag, hvor aktien dykker yderligere 1,6 pct. på børsen i Tokyo.

Teslas stifter lover stort prisfald på elbiler

Elon Musk i lækket e-mail: "Der er mulighed for at sætte rekord" 

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra EnergiWatch

Job

Se flere jobs