Vis det fulde website

EnergiWatch

Smertensbarnet i Skagerrak har kostet norske energiselskaber dyrt

Strømkablet mellem Norge og Danmark har været præget af nedbrud og nedetid i 2020, hvilket ifølge konsulenthuset Wattsight kan have kostet norske strømproducenter op mod 700 mio. kroner. Samtidig har strømprisen i Danmark været markant højere, end hvis kablet havde været i topform.

Problemerne med Skagerrak kablet har forlænget og forværret den depression, som det norske strømmarked er inde i. | Foto: Energinet/Lars Horn/Baghuset

I omegnen af 700 mio. kroner.

Så meget har flere nedbrud på den dansk-norske forbindelse, Skagerrakkablet, kostet norske energiselskaber henover sommeren, vurderer chefanalytiker hos konsulenthuset Wattsight, Tor Reier Lilleholt.

Og hvis kablet havde været oppe på fuld kapacitet, kunne danske forbrugere have nydt godt af strømpriser, som kunne have været op til 50 pct. billigere, end det var tilfældet.

"Vi har haft en rekordernes tid med ekstreme tilstande. Rekordlav hydrologisk balance, rekordhøje temperaturer, rekordhøjt snefald, rekordlav produktion fra atomkraft. Og så oven i det rekordlav kapacitet på kablerne. Det har alt sammen resulteret i en rekordlav strømpris," siger Tor Reier Lilleholt.

Siden slutningen af maj har prisen på strøm været op mod 50 gange billigere i det sydlige Norge end i Danmark. En fuldstændig uhørt situation uden fortilfælde, som først og fremmest er et resultat af den lave strømpris i Norge.

Prisforskellen mellem Danmark og Norge har været fuldstændig ekstrem. Vi har historisk set aldrig oplevet, at der er så stor prisforskel mellem Danmark og Norge i så lang en periode

Tor Reier Lilleholt, analysechef hos Wattsight

En varm vinter med meget sne, afløst af et varmt forår med dertilhørende kaskader af smeltevand fra fjeldene, har fyldt de norske vandmagasiner til bristepunktet, hvilket i starten af juli medførte de første minuspriser i norsk historie.

Kombination af forskellige faktorer har ramt det norske strømmarked som en storm, men der skulle et element mere til for at gøre stormen perfekt.

"Den hydrologiske situation [mængden af vand i kraftværkers reservoirs, red.] er med længder den vigtigste faktor, men det er nedetiden på kabler, som har forlænget og forstærket situationen. Det har skabt en enorm flaskehalsudfordring," siger Tor Reier Lilleholt.

Smertensbarnet i Skagerak

Det var nærmest profetisk, da idriftsættelsen af Skagerrak 4, den seneste tilføjelse til kabelforbindelsen mellem Danmark og Norge, på 700 MW i slutningen af 2014 blev udsat med en måned på grund af tekniske problemer.

For der har løbende været store udfordringer med Skagerrak 4 og i oktober drog Energinet og Statnett konsekvensen, da der havde været hele tre fejl på forbindelsen i løbet af 2019, og nedsatte i februar kapaciteten til 1.450 MW i primær retning og 950 MW sekundær retning.

Primær og sekundær retning er ikke statiske størrelser, og med et par dages varsel, vil det kunne ændres, om kapaciteten på 1.450 MW skal gå fra Danmark til Norge eller omvendt, meddelte systemoperatørerne.

Imod slutningen af april 2020 tog Energinet så prøver af Skagerrak 4, hvilket satte kablet fuldstændig ud af drift i to måneder over sommeren.

For at føje spot til skade gik Skagerrak 2 så itu med fejl på søkablet, og i slutningen af juni fik Skagerrak 1 så ligeledes konstateret fejl, hvilket bragte den samlede kapacitet fra Norge ned på magre 330 MW, hvilket er 20 pct. af kablets samlede kapacitet.

Med andre ord var forbindelsen mellem Danmark og Norge på det tidspunkt, hvor Norge oplevede de laveste strømpriser i historien, nærmest ikke-eksisterende.

Har kostet norske energiselskaber en milliard

Tor Reier Lilleholt understreger, at det er svært at sætte præcise tal på omkostningerne forbundet med nedetiden, men at en servietberegning viser, at der er tale om store beløb.

"Umiddelbart kan man lave nogle ret simple beregninger. I juni og juli har markant større dele af kablet været ude af drift, men vi kan se, at i perioden med meget lave norske priser, har omkring 500 MW i gennemsnit været ude af drift gennem hele perioden, og kapaciteten har næsten udelukkende gået fra Norge til Danmark," siger analysechefen:

"Hvis vi omregner det, så svarer det som et konservativt bud til 4 TWh, som norske producenter ikke har været i stand til at eksportere til Danmark."

Det er ikke verdens største tal, understreger Tor Reier Lilleholt, men her spiller et vigtigt element ind i form af vandtab, som beskriver fænomenet, hvor producenter lader vand løbe igennem turbiner i vandkraftværker uden at have dem tændt og producere strøm, hvilket mange producenter i 2020 har været nødsaget til, da strømprisen var så lav, at drift og slitage ved produktion oversteg indtjeningen.

Vandtabet vurderes til at have været på 6-7 TWh, som altså er potentiel strøm, der ikke er blevet produceret.

"Konsekvensen af det på prisen er svært at antage, men et forsigtigt bud ville være, at prisen ville have løftet sig med omkring 2 euro/MWh i perioden i alle prisområder i Sydnorge [NO1-NO4, red.], hvis størstedelen af vandtabet var omdannet til eksport til Danmark. Vi kan se, at i NO1 og NO2, som er de mest relevante områder for eksport til Danmark, der er der blevet produceret 50 TWh i sidste halvår. Hvis det ganges op, ender vi på 1 mia. norske kr. (700 mio. DKK), som de norske producenter er gået glip af," siger Tor Reier Lilleholt.

Dyr dansk strøm

Effekten går naturligvis begge veje, og hvor de norske strømproducenter må hive sig i håret over den manglende eksport til Danmark, kan de danske forbrugere omvendt hive sig i håret over den dyre strøm.

"Prisforskellen mellem Danmark og Norge har været fuldstændig ekstrem. Vi har aldrig oplevet i historien, at der er så stor prisforskel mellem Danmark og Norge over så lang en periode," siger Tor Reier Lilleholt:

"En fuld kapacitet fra Norge til Danmark vil dække, hvad der svarer til 25-50 pct. af det danske strømforbrug. Der er naturligvis ingen tvivl om, at en stor mængde strøm til 7 øre per KWh ville have betydet markant lavere danske priser," siger Tor Reier Lilleholt.

Energinet meddeler EnergiWatch, at man i øjeblikket er i gang med at undersøge kabelprøverne fra Skagerrak 4, som i øjeblikket er tilbage i drift, men på nedsat kapacitet.

De undersøgelser formoder man vil blive færdiggjort i løbet af efteråret, hvorefter det sammen med kabelleverandøren Prysmian skal besluttes, hvad man vil gøre fremadrettet.

Strømkollaps decimerer vandgigants resultater

Foråret slog bunden ud på de norske strømpriser

Nyt nedbrud på dansk/norsk forbindelse øger prispres

Dansk-norsk elforbindelse skal tjekkes efter væld af fejl

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra EnergiWatch

Job

Se flere jobs