Vis det fulde website

EnergiWatch

Medie: Exxon Mobil på vej med fyringer i USA

Olieproducenten Exxon Mobil er i gang med at forberede en fyringsrunde i USA, der vil koste 5-10 pct. af de ansatte deres job, skriver Bloomberg News, der erfarer det på baggrund af unavngivne kilder.

Foto: Matt Slocum/AP

Exxon Mobil, USA's største olieproducent, forbereder i disse dage en fyringsrunde, som skal skære 5 til 10 pct. af medarbejderstyrken i USA.

Det erfarer Bloomberg News fredag fra unavngivne kilder.

De afskedigede medarbejdere vil blive fundet på baggrund af deres præstationer, som fastslås gennem årlige vurderinger.

Fyringerne vil derfor ikke blive beskrevet som en fyringsrunde, men som "præstationsafhængige" tilpasninger. På den baggrund er det de højere lønnede funktionærer så som ingeniører, finansmedarbejdere og projektledere, der er i skudlinjen, da det kun er disse, som udsættes for de årlige vurderinger.

Olieprisen er siden årsskiftet faldet med mere end 35 pct. til 38,33 dollar for en tønde olie, og undervejs har den været helt nede i minus, da en kombination af priskrig, decimeret efterspørgsel på grund af coronakrisens nedlukninger og frygt for overfyldte lagre i USA en enkelt dag sendte WTI-futuren helt ned i negative 37,63 dollar.

Ikke kun Exxon Mobil skærer på den baggrund ned. Lillebror i USA, Chevron, og britiske BP har tilsammen annonceret 16.000 afskedigelser.

Exxon Mobil havde ved udgangen af 2019 næsten 75.000 ansatte på global plan.

Mere fra EnergiWatch

Job

Se flere jobs