Vis det fulde website

EnergiWatch

Siemens Gamesa henstiller ansatte til at blive hjemme

Corona-virussen får vindmølleproducenten til at opfordre medarbejdere i Danmark såvel som i resten af verden til at arbejde hjemmefra.

Selve produktionen af vindmøller vil ikke ske hjemmefra. Her et nærbillede af en nacelle til en tysk havmølle. | Foto: Miriam Dalsgaard

De næste 14 dage må de ansatte i Siemens Gamesa meget gerne blive hjemme. I en intern skrivelse til samtlige medarbejdere opfordres til, at der arbejdes hjemmefra hvis muligt for at reducere risikoen for at blive smittet af corona-virus. Foreløbigt har mølleproducenten ikke konstateret tilfælde at coronavirus.

I Danmark er opfordringen sendt til såvel de direkte ansatte som de, der er tilknyttet via underleverandører, hvilket samlet vil sige i omegnen af 8.000.

"Vi har sagt til vores funktionærer, at dem, der ikke behøver at være på arbejdspladsen for at kunne udføre deres daglige opgaver, bedes arbejde hjemmefra så meget som muligt," siger kommunikationsdirektør Frederikke Tømmergaard til Ekstra Bladet.

I sagens natur er det dog primært ansatte i kontorstillinger, der har praktisk mulighed for at efterleve henstillingen. Siemens Gamesa betoner, at det netop er en henstilling og ikke et påbud om at arbejde hjemmefra. Efter de 14 dages udløb vil mølleproducenten evaluere situationen og beslutte, om opfordringen skal forlænges.

For de ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra, er der indført en særlig protokol, der skal minimere sygdomsrisikoen. Derudover er der taget tiltag for at begrænse de ansattes generelle rejseaktivitet og helt forbyde rejser til smitteramte områder.

I lørdags blev en ansat i Vestas' afdeling i Hamborg bekræftet smittet med corona-virus, hvilket betød at yderilgere 30 medarbejdere blev sendt i karantæne. Kontoret var lukket mandag, men genåbnede planmæssigt tirsdag.

Vestas oplyser, at de ikke har henstillet til deres ansatte at arbejde hjemmefra. Mølleproducenten følger WHO og SOS' retningslinjer samt individuelle retningslinjer på forskellige markeder. Det betyder også, at der er en vis fleksibilitet i forhold til at medarbejdere mulighed at arbejde hjemmefra.

Vestas-medarbejder på afdeling i Hamburg coronasmittet

Modtag nyhedsbreve fra EnergiWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra EnergiWatch

Job

Se flere jobs